Find det bredbånd der passer til dig

ergonomisk mus

Mange af os har svært ved at leve uden net. Hvad end det er på telefonen eller i hjemmet, er det blevet en nødvendighed. Og dette er da også med god grund. Arbejder man hjemmefra, er nettet klart et must. Det samme er gældende for studerende, der afleverer forskellige opgaver online. Hverdagen ville da også hurtigt blive kedelig for mange, havde man intet net. Det kan være hårdt at skulle sige farvel til diverse sider som Facebook, Netflix, Youtube osv.

Overvej hastigheden

Når det kommer til internettet, er der flere ting at tage højde for. Det er for eksempel værd at overveje, hvad man egentlig har brug for. Især når det kommer til hastighed. Bruger man primært nettet til de tre ovennævnte sider samt bestilling af varer, rejser og lignende, har man måske ikke brug for en hastighed på 100/25 Mbit. Er børnene flyttet hjemmefra, kan det godt betale sig at kigge lidt på dette. For ofte betyder højere hastighed også højere pris. Dog ikke altid, da der er mange konkurrenter på markedet. Har man derimod et eller to børn boende hjemme, kan det være en god ide at have en højere hastighed. Selvfølgelig er det forskelligt hvad børn og unge bruger nettet til. Nogle spiller forskellige online spil mens de har diverse streams kørende. Mange unge benytter sig eksempelvis meget af  streaming hjemmesiden Twitch. Her kan man se folk spille forskellige spil og meget mere. Har de denne side kørende imens de selv spiller, samtidig med at der også er to eller tre andre enheder på nettet, kræver det lidt. Så det kan som sagt betale sig at tænke over, hvad familien primært bruger nettet til. Det er måske fint med 25/5 Mbit hvis børnene ikke bruger nettet til det helt store. Eller hvis I bare er to i hjemmet.

Før du bestiller bredbånd

Alt afhængigt af hvor du bor, kan hastigheden variere. Ofte er muligheden for hurtigt bredbånd lavere jo tættere på byen man bor. Bestiller man eksempelvis 100/25 Mbit til sin lejlighed der ligger inde i byen, kan man godt blive ”snydt”. Selvfølgelig er der intet snyd over det, da internetudbyderen ikke kan gøre noget ved det. Det er udelukkende op til kunden selv at få det checket. For bestiller man 100/25 Mbit, betaler man altså for det. Lige meget hvor godt man kan udnytte det. Kan man kun nå de 25/5 Mbit for eksempel, kan det være at man skal finde noget billigere. Dog varierer priserne meget. Tit kan man finde bredbånd med høj hastighed, som er billigere end bredbånd med lav hastighed. Det afhænger af firmaets priser.

Bor man lidt længere ude på landet derimod, er muligheden for fibernet langt større. Ofte kan man få fibernet på landet, da det er lettere i forhold til de kabler der skal nedgraves. Nogle gange er det endda muligt selv at være med til at nedgrave det. Der er både fordele og ulemper ved at bo på landet og i byen. Vil man bo i byen, risikerer man langsommere internet. Vil man bo ude for byen, kan man typisk få hurtigere internet.

Andet spændende til dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *